Korriger Flex
Kommercielt ◦ Fortroligt
Opdateret: 21. Jan. 1990
Beskrivelse af funktion
Denne vejledning viser, hvorledes man kan korrigere medarbejdernes flex-saldo, såfremt der sker ændringer i f.eks helligdage eller arbejdstid med tilbagevirkende kraft. Vær obs på, at det kun er muligt at korrigere flex-saldoen, såfremt de angivne måneder ikke er godkendt, så hvis dette er tilfældet, så skal de genåbnes først. Husk også at godkende opgørelserne igen efterfølgende.
Vejledning
Åbn administratorvinduet ved at klikke på tandhjulet i øverste højre hjørne

Derefter skal I åbne mappen Systemindstillinger og klikke på Korriger Flex

Når man skal fremfinde medarbejdere, som skal have deres flex genberegnet, kan man gøre det på enkelte brugere samt basere på ansættelsesvilkår eller enhed.

Dette vil især være relevant, hvis der er foretaget ændringer i Helligdagskalenderen for de pågældende ansættelsesforhold eller enheder.
For enkelte medarbejdere vil dette især være relevant, hvis normtiden er ændret, efter der allerede er foretaget registreringer.
Når man har fremsøgt den medarbejder, hvis flex skal genberegnes, kan man angive perioden, hvor flex er beregnet forkert, i gældende fra og gyldig til og derefter trykke på pilen ud for medarbejderens navn

Hvis det er en enhed eller et ansættelsesvilkår, som skal have flex korrigeret, kan man tilsvarende fremsøge enheden og enten vælge at køre genberegningen på alle i enheden ved at klikke på pilen ud for enhedens navn eller klikke på pilene ud for de i enheden berørte medarbejdere

Når kørslen er færdig, fremkommer der en grøn succesmeddelelse

Husk at godkende de berørte måneder igen efter kørslen
TIMEmSYSTEM ApS ◦ Stationsparken 24 3. sal ◦ DK-2600 Glostrup ◦ T: +45 4375 5560 ◦ www.TIMEmSYSTEM.com
Relaterede artikler
[Ændre labels i relaterede artikler så det passer]
Source: Confluence | Page ID: 228393022



